Dette lægemiddel hedder Ritalin og indeholder det aktive stof methylphenidathydrochlorid. Navnet ’methylphenidat’ vil også blive brugt her i indlægssedlen.
Anvendelse
Ritalin bruges til behandling af ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder).
• Det bruges til børn og unge mellem 6 og 18 år.
• Det bruges først, når der er forsøgt med behandlinger, der ikke omfatter medicin. Fx rådgivning og adfærdsterapi, som har været utilstrækkelig.
Ritalin må ikke bruges til behandling af ADHD hos børn under 6 år eller hos voksne. Man ved ikke, om det er sikkert eller til gavn for disse patientgrupper.
Virkning
Ritalin har en gavnlig virkning på aktiviteten i visse dele af hjernen, som er underaktive. Medicinen kan være med til at forbedre opmærksomhed (varighed) og koncentration og dæmpe impulsiv adfærd.
Medicinen gives som en del af et behandlingsprogram, der normalt omfatter:
• Psykologisk terapi
• Undervisning
• Socialterapi Ritalin skal ordineres af læger, som har erfaring inden for adfærdsproblemer hos børn og unge. Lægen vil følge op på din videre behandling. En grundig undersøgelse er nødvendig. Ved hjælp af behandlingsprogrammer, samt medicin, kan ADHD styres.
Om ADHD
Børn og unge med ADHD har svært ved at:
1. sidde stille og 2. koncentrere sig Det er ikke noget, de kan gøre for.
Mange børn og unge kæmper for at gøre disse ting. På grund af ADHD kan de have problemer i hverdagen. Det kan være svært for børn og unge med ADHD at lære og at læse lektier. Det er svært for dem at opføre sig pænt hjemme, i skolen og andre steder.
Det er ikke nødvendigt at behandle alle ADHD-patienter med medicin.
ADHD påvirker ikke intelligensen.
Undersøgelser under behandling med Ritalin Din læge vil regelmæssigt kontrollere dit helbred, mens du er i behandling med Ritalin (Læs grundigt punktet i afsnit 3, ”Ting, som din læge vil gøre, når du er i behandling”).
Andre anvendelser af Ritalin: Narkolepsi
• Lægerne ordinerer undertiden Ritalin til behandling af narkolepsi.
• Narkolepsi er en søvnforstyrrelse. Patienter med narkolepsi har tilbagevendende anfald af overdreven søvnighed om dagen, selvom de sover godt om natten.
• Ritalin 10 mg bruges til at styre overdreven søvnighed om dagen.
• Diagnosen narkolepsi skal stilles af en læge på grundlag af registrering af søvn/vågenhedsmønstre.
Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.