Klyx er et afføringsmiddel, der indføres i endetarmen.
Klyx virker ved at øge vandet i afføringen. Hård afføring bliver blød, og afføringen lettes. Væsken i tarmen giver dig en naturlig trang til afføring. Klyx virker efter ca. 5-20 minutter.
Du kan bruge Klyx ved forstoppelse og til at tømme tarmen før operation og undersøgelser af tarmen.
Lægen kan have givet dig Klyx for noget andet. Følg altid lægens anvisning.