Centyl ® med kaliumklorid er en grøn, kapselformet, hvælvet, filmovertrukket tablet.
Centyl ® med kaliumklorid nedsætter blodtrykket og virker vanddrivende.
Centyl ® med kaliumklorid øger saltudskillelsen i nyrerne. Det giver større mængde urin og øger udskillelsen af kalium (et salt i blodet). Medicinen indeholder kaliumklorid for at mindske risikoen for kaliummangel.
Du kan bruge Centyl ® med kaliumklorid til behandling af:
• forhøjet blodtryk.
• væskeansamlinger (ødemer).
• forebyggelse af tilbagevendende nyresten.
• tørstesyge (diabetes insipidus).