Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
Probenecid Medic mindsker gigtbesvær ved at øge udskillelsen af urinsyre. Herved falder mængden af urinsyre i blodet. Der kommer færre anfald, fordi der aflejres mindre urinsyre i leddene.
Probenecid nedsætter udskillelsen af penicillin i urinen. Herved bliver mængden af penicillin i blodet større.
Du kan bruge Probenecid Medic til behandling af:
• urinsur gigt (podagra)
• infektioner, når der ønskes større virkning af penicillin.
Probenecid Medic hjælper ikke mod betændelse eller ved akutte anfald af podagra.