Ventoline indeholder et bronkieudvidende stof, der virker ved at afslappe musklerne i luftvejene og herved ophæves den forsnævring af bronkierne, som optræder i forbindelse med et astmaanfald.
Luften kan derved lettere passere, og det bliver nemmere at trække vejret.
Ventoline virker kun i kort tid, og vil normalt skulle kombineres med forebyggende medicin, afhængig af hvor svær din astma er.
Ventoline infusionsvæske anvendes til behandling af astma og andre former for vejrtrækningsbesvær og kan anvendes af voksne og børn fra 12 år med astma.
Ventoline infusionsvæske anvendes også til kvinder, der uventet er gået i tidlig fødsel (præmatur fødsel) mellem 22. og 37. uge i graviditeten, med henblik på at få en kort udsættelse af den tidlige fødsel af barnet. Du vil få Ventoline infusionsvæske i højst 48 timer. Dette vil give lægen eller jordemoderen tid til at tage ekstra forholdsregler, der vil forbedre dit barns sundhed.