Marcain Spinal er et bedøvelsesmiddel (lokalanæstetikum), der anvendes til at bedøve dele af kroppen.
Bedøvelse anvendes for at forhindre smerter i at opstå eller for at give smertelindring.
Marcain Spinal anvendes:
• Som bedøvelsesmiddel ved operationer til voksne og børn i alle aldre.
Marcain Spinal anvendes som indsprøjtning i den nedre del af rygraden, når dine ben eller den nedre del af kroppen, skal bedøves inden en operation (f.eks. en hofteoperation) eller ved indgreb i forbindelse med en fødsel.
MarcainSpinal virker ved midlertidigt, at forhindre nerverne i det bedøvede område i, at mærke smerte, varme eller kulde. Følelsen af tryk og berøring vil dog stadig kunne mærkes. På den måde bliver nerverne bedøvet i den del af kroppen, der skal opereres. I mange tilfælde betyder det, at nerverne til musklerne i området også vil blive blokeret, hvilket medfører midlertidig kraftløshed eller lammelse.