Kodipar bruges til voksne og børn over 12 år til kortvarig lindring af moderate smerter, som ikke kan lindres med andre smertestillende midler som paracetamol eller ibuprofen alene.
Kodipar indeholder codein. Codein tilhører en gruppe medicin, der kaldes opioide analgetika, som virker smertestillende. Det kan tages alene eller sammen med andre smertestillende midler, f.eks. paracetamol
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.