Sinalfa indeholder det aktive stof terazosinhydrochlorid og hører til en gruppe lægemidler, der kaldes alfablokkere. Det sænker blodtrykket ved at udvide blodkarrene og virker afslappende på musklerne i blærehalskirtlen (prostata), så urin nemmere kan strømme fra blæren.
Sinalfa anvendes til behandling af:
- for højt blodtryk
- vandladningsbesvær på grund af forstørret blærehalskirtel i perioden indtil operation.
Sinalfa kan kun bruges til behandling af voksne (18 år og derover).
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne indlægsseddel. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.