Dette lægemiddel indeholder acipimox, som bruges til behandling af lipidrelaterede sygdomme, da acipimox sænker indholdet af visse typer fedtstoffer i blodet, der kaldes triglycerider.
Olbetam-kapsler bør kun anvendes af patienter, hvor diæt alene eller andre ikke-medicinske foranstaltninger (vægttab eller motion) ikke har kunnet nedsætte mængden af disse fedtstoffer i blodet.
Olbetam-kapsler skal bruges sammen med andre lægemidler, f.eks. lægemidler, som kaldes "statiner" eller "fibrater", eller i stedet for disse lægemidler i tilfælde, hvor de ikke er egnede eller ikke forventes at gavne.
Olbetam-kapsler forhindrer frigivelse af fedtsyrer fra fedtvæv og nedsætter mængden af triglycerider og kolesterol i blodet.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.