Information om(Aspen Pharma Trading Ltd.)

Ovestin

Pris
Ingen fast pris
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Ovestin er en hormonsubstitionsbehandling (HRT). Det indeholder estriol (et østrogen), hvilket er et kvindeligt hormon, som kroppen danner. Ovestin bruges hos kvinder i overgangsalderen, hvor der er gået mindst 12 måneder siden sidste menstruation. Ovestin bruges til: Lindring af symptomer, der kommer efter overgangsalderen Under overgangsalderen aftager kroppens produktion af østrogen gradvist. Hvis en kvinde får fjernet æggestokkene ved en operation (ovariektomi), før hun kommer i overgangsalderen, sker nedgangen i kroppens produktion af østrogen meget pludseligt. I mange tilfælde medfører nedgangen i kroppens produktion af østrogen velkendte gener i forbindelse med overgangsalderen såsom hedeture og nattesved. Østrogenmanglen kan føre til, at slimhinderne i skeden bliver tynde og tørre. Samleje kan derfor blive smertefuldt, og der kan forekomme kløe og infektioner i skeden. Østrogenmangel kan også medføre symptomer som besvær med at holde på vandet og tilbagevendende blærebetændelser. Ovestin lindrer disse symptomer i overgangsalderen. Det kan tage flere dage eller uger, før du kan mærke en forbedring. Du vil kun få Ovestin, hvis dine symptomer er så generende, at de påvirker din livskvalitet. Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Aktive indholdstoffer:

ESTRIOL

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted