Information om(Upjohn)

Zoloft

Pris
DKK 1774.40
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Zoloft indeholder det aktive stof sertralin. Sertralin tilhører gruppen af antidepressive midler, som kaldes SSRI (selektive serotoningenoptagshæmmere). Denne medicin bruges til at behandle depression og/eller angst. De kan bruge Zoloft til behandling af • Depression og forebyggelse af tilbagevendende depression (hos voksne) • Socialangst (hos voksne) • Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) (hos voksne) • Panikangst (hos voksne) • Tvangstanker og tvangshandlinger (OCD) (hos voksne og børn og unge i alderen 6-17 år). Depression er en klinisk sygdom med symptomer, som fx kan være tristhed, besvær med at sove eller at nyde livet. OCD og panikangst er sygdomme, der er forbundet med angst. De kan have symptomer, som fx kan være konstante tvangstanker (vedvarende ideer) og tvangshandlinger (gentager ritualer). PTSD er en tilstand, som kan opstå efter meget voldsomme oplevelser, og som har de samme symptomer, som depression og angst. Socialangst (socialfobi) er en sygdom, der er forbundet med angst. Den er karakteriseret ved en følelse af intens angst eller bekymring i en social situation (fx tale med fremmede, tale foran en stor forsamling, spise eller drikke foran andre personer eller være bange for, at De måske opfører Dem på en pinlig måde). Lægen har besluttet, at denne medicin er passende til behandling af Deres sygdom. Tal med lægen, hvis De er i tvivl om, hvorfor De har fået Zoloft.

Aktive indholdstoffer:

SERTRALINHYDROCHLORID
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Zoloft

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted