Allergodil hæmmer frigørelsen af histamin fra celler i næseslimhinden. Histamin frigøres, hvis man udsættes for stoffer, man er overfølsom overfor, f.eks. pollen eller dyrehår.
Allergodil virker lindrende på allergiske symptomer i næsen.
Allergodil anvendes mod høfeber og overfølsomhedssymptomer i næsen såsom nysen og løbende næse.
Hvis din læge har sagt, at du skal tage Allergodil for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.