Iomeron er et kontrastmiddel. Det bruges til røntgenundersøgelser og CT-scanning af forskellige dele af kroppen.
Iomeron gør de undersøgte dele af kroppen tydeligere på røntgenbillederne.
Du kan få Iomeron til forskellige typer af undersøgelser af
• blodårer og pulsårer
• organer, f.eks. nyrer og hjerte
• rygmarven og hjernen
• forskellige hulrum i kroppen, f.eks. urinveje, galdeblære, led.
Kun til diagnostisk brug, dvs. i forbindelse med undersøgelser og ikke i forbindelse med behandling.