Dicillin er et antibiotikum af penicillintypen.
Dicillin virker på bakterier ved at hindre opbygningen af bakteriernes væg, så bakterien ødelægges.
Dicillin anvendes mod infektioner forårsaget af en bestemt form for stafylokokker, der kan give betændelse i f.eks. sår eller knogler eller ved blodforgiftning, især hvis bakterierne ikke er følsomme overfor almindeligt penicillin.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.