Information om(Pfizer)

Genotropin Miniquick

Pris
DKK 421.50
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Genotropin MiniQuick er et rekombinant humant væksthormon, der også kaldes somatropin. Det har samme struktur som naturligt humant væksthormon, som er nødvendigt for at knogler og muskler kan vokse. Det hjælper også til så dit fedtvæv og din muskelmasse udvikler sig i det rette forhold. At det er rekombinant betyder, at det ikke er fremstillet af væv fra mennesker eller dyr. Hos børn anvendes Genotropin MiniQuick til at behandle følgende vækstforstyrrelser: • Hvis du ikke vokser ordentligt på grund af manglende væksthormon. • Hvis du har Turners syndrom. Turners syndrom er en kromosomfejl hos piger, som kan påvirke væksten. Lægen vil have fortalt det til dig, hvis du har dette syndrom. • Hvis du har kronisk nedsat nyrefunktion. I takt med at nyrerne mister evnen til at fungere normalt, kan det påvirke væksten. • Hvis du har Prader-Willis syndrom (en kromosomfejl). Væksthormon vil hjælpe dig med at blive højere, hvis du stadig vokser, og det vil også forbedre din kropssammensætning. Det vil reducere overskydende fedtvæv og den reducerede muskelmasse vil blive forbedret. • Hvis du var lille ved fødslen eller havde for lav fødselsvægt. Væksthormon kan hjælpe dig med at blive højere, hvis du ikke er kommet op på normal højde ved 4-årsalderen, eller senere. Hos voksne anvendes Genotropin MiniQuick til behandling af udtalt væksthormonmangel, der kan begynde i løbet af voksenlivet eller som er begyndt i barndommen. Hvis du har taget Genotropin MiniQuick for væksthormonmangel i løbet af barndommen, vil man typisk teste din væksthormonstatus efter endt vækst. Hvis der påvises udtalt væksthormonmangel, vil lægen anbefale, at din behandling med Genotropin MiniQuick fortsættes. Du bør kun få Genotropin MiniQuick af en læge, der har erfaring med væksthormonbehandling, og som har bekræftet din diagnose. Lægen kan give dig Genotropin MiniQuick for noget andet. Følg altid lægens anvisning.

Aktive indholdstoffer:

SOMATROPIN
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Genotropin Miniquick

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted