Evo-Sequi er et lægemiddel til hormonbehandling (Hormone Replacement Therapy, HRT). Det indeholder to typer kvindeligt kønshormon – østrogen og progesteron. Evo-Sequi anvendes til kvinder i overgangsalderen.
Evo-Sequi bruges til:
• Lindring af symptomerne efter menopausen Evo-Sequi anvendes til behandling af gener ved utilstrækkelig østrogen- og progesteronproduktion.
I overgangsalderen aftager kvindens egen produktion af østrogen. Det kan give symptomer såsom hedeture i ansigtet, på halsen og overkroppen. Evo-Sequi lindrer disse symptomer efter menopausen. Du vil kun få ordineret Evo-Sequi, hvis dine symptomer udgør en alvorlig hindring i dagligdagen.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.