Information om(Sanofi)

Plavix

Pris
DKK 2129.40
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Plavix indeholder clopidogrel og tilhører en lægemiddelgruppe, der kaldes blodfortyndende medicin. Blodplader er meget små bestanddele i blodet, mindre end de røde og hvide blodlegemer, og de klumper sig sammen i forbindelse med, at blodet størkner. Ved at forhindre denne sammenklumpning nedsætter et blodpropopløsende præparat risikoen for, at der dannes blodpropper (en proces, der kaldes trombose). Plavix tages af voksne for at forebygge dannelse af blodpropper (trombi) i blodårer (arterier), som er blevet stive ved en proces kaldet aterotrombose, hvilket kan føre til f.eks. apopleksi, hjerteanfald og død (aterotrombotiske hændelser). Du har fået recept på Plavix til forebyggelse af blodpropper og nedsættelse af risikoen for disse alvorlige hændelser, fordi: - du lider af åreforkalkning (også kaldet aterosklerose) - og - du tidligere har haft et hjerteanfald, apopleksi eller kredsløbsforstyrrelser i arme eller ben - eller - du har haft en alvorlig form for smerter i brystet, som kaldes hjertekrampe (ustabil angina pectoris) eller hjerteanfald (myokardieinfarkt). Til behandling af denne tilstand kan din læge have indsat en stent i den blokerede eller forsnævrede arterie for at genoprette en effektiv blodgennemstrømning. Du får muligvis også acetylsalicylsyre (et stof, som indgår i mange lægemidler, og som anvendes til at afhjælpe smerter og sænke feber såvel som til at forebygge dannelse af blodpropper). - du har haft symptomer på et slagtilfælde, der forsvinder i løbet af kort tid (kaldes også en forbigående blodprop), eller et lille iskæmisk slagtilfælde. Du har muligvis også fået acetylsalicylsyre af lægen inden for de første 24 timer. - du har uregelmæssig hjerterytme (en sygdom kaldet ”atrieflimren”) og ikke må tage medicin kendt som orale antikoagulantia (vitamin K-antagonister), der kan forebygge dannelsen af nye blodpropper og forhindre eksisterende blodpropper i at vokse. Du bør være blevet informeret om, at ”orale antikoagulantia” er mere effektive mod denne sygdom end acetylsalicylsyre eller kombinationen af Plavix og acetylsalicylsyre. Din læge bør have udskrevet Plavix plus acetylsalicylsyre, hvis du ikke må tage ”orale antikoagulantia”, og du ikke har risiko for alvorlig blødning.

Aktive indholdstoffer:

CLOPIDOGRELHYDROGENSULFAT

Anden medicin med relateret anvendelse

Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Plavix

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted