Otrivin Menthol er beregnet til behandling af voksne og unge over 12 år.
Otrivin Menthol bør ikke anvendes til børn under 12 år.
Otrivin Menthol anvendes ved forkølelse med tilstoppet næse og ved bihulebetændelse.
Otrivin Menthol virker ved at sammentrække de små blodårer i den hævede næseslimhinde. På denne måde afhjælpes den tilstoppede næse og luftgennemstrømningen forbedres. Virkningen indtræder i løbet af et par minutter og varer i op til 12 timer.
Otrivin tåles normalt godt, også af patienter med følsomme slimhinder.
Lægen kan have givet dig Otrivin Menthol for noget andet. Følg altid lægens anvisning.