Metoprolol ”GEA” er hjerte- og blodtryksmedicin (betablokker).
Metoprolol ”GEA” virker ved at sænke blodtrykket og stabilisere hjerterytmen.
Du kan bruge Metoprolol ”GEA” hos voksne ved:
- Forhøjet blodtryk.
- Hjertekramper (angina pectoris).
- Svækket hjerte (kronisk hjerteinsufficiens). Du vil få anden medicin samtidig med Metoprolol ”GEA”.
- Uregelmæssig, hurtig hjerterytme.
- Forebyggende behandling efter blodprop i hjertet.
- For stor mængde hormon fra skjoldbruskkirtlen.
- Forebyggelse af migræne.
Metoprolol ”GEA” bruges til behandling af forhøjet blodtryk hos børn og unge i alderen 6-18 år.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.