NeoRecormon er en klar, farveløs opløsning til injektion under huden (subkutant) eller i en vene (intravenøst). NeoRecormon indeholder et hormon, som kaldes epoetin beta, som stimulerer produktionen af røde blodlegemer. Epoetin beta er produceret ved hjælp af speciel genteknologi og virker på samme måde som det naturligt forekommende hormon, erythropoietin.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
NeoRecormon injektion er kun indiceret til:
• behandling af symptomgivende blodmangel forårsaget af kronisk nyresygdom (renal anæmi) hos patienter i dialyse eller som endnu ikke er i dialyse.
• forebyggelse af blodmangel hos for tidligt fødte (præmature) spædbørn (som vejer mellem 750 og 1500 g og født før 34. uge).
• behandling af blodmangel med relaterede symptomer hos voksne cancerpatienter som modtager kemoterapi.
• behandling af patienter, der tappes for eget blod inden operation. Injektioner af epoetin beta øger mængden af blod, som kan tappes fra kroppen før operation, og som kan gives tilbage under eller efter en operation (dette kaldes en autolog transfusion).