Indivina er en hormonerstatningsbehandling. Det indeholder to typer kvindeligt kønshormon, østrogen og progestogen. Indivina anvendes til kvinder efter overgangsalderen, hvor der er gået mindst tre år siden sidste naturlige menstruation.
Indivina anvendes til:
Lindring af symptomer efter overgangsalderen I overgangsalderen falder mængden af østrogen, som kvindens krop producerer. Det kan medføre symptomer såsom varmefølelse i ansigt, hals og bryst (”hedeture”). Indivina lindrer disse symptomer efter overgangsalderen. Du vil kun få ordineret Indivina, hvis din livskvalitet er alvorligt påvirket af dine symptomer.
Forebyggelse af knogleskørhed
Nogle kvinder kan efter overgangsalderen udvikle knogleskørhed (osteoporose). Du bør tale med din læge om alle behandlingsmuligheder.
Hvis du har en øget risiko for knoglebrud på grund af knogleskørhed, og andre lægemidler ikke er egnet til dig, kan du bruge Indivina
til at forebygge knogleskørhed efter overgangsalderen.