Zidoval tilhører en gruppe af lægemidler kaldet antibakterielle lægemidler. Disse virker ved at dræbe de forskellige bakterier, som forårsager infektioner.
Zidoval bruges til behandling af en infektion i skeden (kaldet bakteriel vaginose eller forkortet BV) hos voksne.
Zidoval gel indføres direkte i skeden, og nedbryder bakterierne direkte på infektionsstedet.
Det er vigtigt, at bakteriel vaginose behandles fuldstændigt, da infektionen ellers kan vende tilbage.
Du skal derfor bruge hele kuren af denne medicin, som din læge har ordineret for at forhindre, at infektionen vender tilbage.