Dexibuprofen, det aktive indholdsstof i Seractiv, tilhører gruppen af lægemidler, som kaldes non- steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID). NSAID’ere, såsom dexibuprofen, anvendes som smertestillende middel og til at kontrollere betændelsestilstande. De virker ved at reducere mængden af prostaglandiner (stoffer som har indflydelse på inflammation og smerte) som din krop producerer.
Anvendelse
Seractiv anvendes til at lindre:
- smerter og inflammation forårsaget af slidgigt (når dine led bliver slidt)
- menstruationssmerter
- lette til moderate smerter, som f.eks. smerter i muskler og led og tandpine.