APO-go Pen indeholder apomorphin-opløsning til injektion. Det bliver givet som indsprøjtning under huden (subkutan injektion). Det aktive indholdsstof i APO-go Pen er apomorphinhydrochlorid. Der er 10 mg apomorphin i 1 milliliter opløsning.
Apomorphinhydrochlorid tilhører gruppen af såkaldte dopamin-agonister. APO-go Pen bruges til behandling af Parkinsons sygdom. Apomorphin virker ved at afkorte ”off” perioder eller perioder med nedsat bevægelighed, hos patienter, der tidligere er behandlet med levodopa og/eller dopaminagonister for Parkinsons sygdom. Din læge eller sygeplejerske vil vejlede dig i, hvordan du genkender tegnene på, hvornår du skal tage din medicin.
På trods af navnet indeholder apomorphin ikke morphin.