Xalcom indeholder to aktive indholdsstoffer, latanoprost og timolol. Latanoprost tilhører den gruppe, der kaldes prostaglandinanaloger, og virker ved at øge den naturlige strømning af væske fra øjet til blodbanen. Timolol tilhører den gruppe, der kaldes betablokkere, og virker ved at nedsætte mængden af væske, der dannes i øjet.
Xalcom bruges til at sænke det indre tryk i øjet, hvis du har grøn stær eller forhøjet tryk i øjet. Både grøn stær og forhøjet tryk i øjet vil med tiden påvirke dit syn. Din læge vil typisk ordinere Xalcom, når andre øjendråber ikke har haft tilstrækkelig virkning.