Natriumklorid ”Baxter” Clear-Flex 9 mg/ml er en opløsning af natriumchlorid i vand. Natriumchlorid er et kemisk stof (ofte kaldet ”salt”), som findes i kroppen.
Natriumklorid ”Baxter” Clear-Flex 9 mg/ml bruges til:
- at behandle tab af kropsvæske (dehydrering)
- at behandle tab af natrium i kroppen (udskillelse af natrium)
- at skylle kredsløbet uden for kroppen inden hæmodialyse
- at afhjælpe dehydrering og indgive medicin under hæmodialyse
- at hjælpe med at genoprette blodkoncentrationen efter hæmodialyse.
Situationer, som kan føre til tab af natriumchlorid og vand omfatter:
- når du på grund af sygdom eller operation ikke kan spise eller drikke
- udtalt sveden på grund af høj feber
- omfattende tab af hud, hvilket kan forekomme ved alvorlige forbrændinger.
Natriumklorid ”Baxter” Clear-Flex 9 mg/ml kan også bruges som opløsnings- eller fortyndingsmiddel for anden medicin, som gives som infusion.
Lægen kan give dig Natriumklorid ”Baxter” Clear-Flex 9 mg/ml for noget andet. Spørg lægen.