Medens barnet er inde i sin moders mave, har det ingen brug for sine lunger. Et ufødt barn har et blodkar, der hedder ductus arteriosus nær hjertet, hvilket giver barnets blod mulighed for at køre uden om lungerne og cirkulere til resten af kroppen.
Når barnet fødes og begynder at bruge sine lunger, lukker ductus arteriosus normalt. I visse tilfælde forekommer dette ikke. Den medicinske betegnelse for denne tilstand er ‘persisterende ductus arteriosus’, dvs. en åben ductus arteriosus. Dette kan medføre hjerteproblemer hos Deres barn. Denne tilstand forekommer langt oftere hos for tidligt fødte nyfødte end hos spædbørn, der har gået tiden ud.
Pedea kan, når det gives til Deres barn, hjælpe til med at lukke ductus arteriosus.
Det aktive stof i Pedea er ibuprofen. Pedea lukker ductus arteriosus ved at hæmme produktionen af prostaglandin, et naturligt forekommende kemikalie i kroppen, der holder ductus arteriosus åben.