Information om(Organon)

Inegy

Pris
DKK 1439.95
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Inegy indeholder de aktive stoffer ezetimib og simvastatin. Inegy er en medicin, der bliver brugt til at nedsætte totalkoncentrationen af kolesterol, ”dårli gt” kolesterol (LDL kolesterol) og fedtsubstanser, kaldet triglycerider, i blodet. Desuden øger Inegy koncentrationen af ”godt” kolesterol (HDL kolesterol). Inegy sænker kolesteroltallet på to måder. Det aktive stof ezetimib nedsætter mængden af kolesterol, som bliver optaget i fordøjelseskanalen. Det aktive stof simvastatin, der tilhører klassen ”statiner”, hæmmer produktionen af kolesterol, som kroppen selv laver. Kolesterol er et af flere fedtstoffer, som findes i blodbanen. Det samlede kolesteroltal består hovedsageligt af LDL- og HDL-kolesterol. LDL-kolesterol bliver ofte kaldt det ”dårlige” kolesterol, da det kan opbygges i arterievæggene og danne en belægning. Efterhånden kan denne opbygning af belægning føre til indsnævring af arterierne. Denne indsnævring kan hæmme eller blokere blodtilførslen til livsvigtige organer, såsom hjertet eller hjernen. Denne blokering af blodtilførslen kan medføre et hjerteanfald eller slagtilfælde. HDL-kolesterol bliver ofte kaldt det ”gode” kolesterol, da det medvirker til at hindre, at det dårlige kolesterol opbygges i arterierne og beskytter dermed mod hjertesygdom. Triglycerider er en anden type fedt i blodet, som kan øge risikoen for hjertesygdom. Inegy bruges til patienter, som ikke kan kontrollere kolesterolniveauet ved diæt alene. Du skal fortsætte med en kolesterolsænkende diæt, mens du tager dette lægemiddel. Inegy bliver anvendt sammen med din kolesterolsænkende diæt, hvis du har: • Forhøjet kolesterolindhold i blodet (primær hyperkolesterolæmi (heterozygot familiær og ikke-familiær)) eller øget fedtindhold i blodet (kombineret hyperlipidæmi): - Hvor behandling med et statin alene ikke er tilstrækkelig. - Hvor du både har taget et statin og ezetimib som enkeltvise tabletter. • En arvelig sygdom (homozygot familiær hyperkolesterolæmi), der øger kolesterolindholdet i blodet. Det kan også være, du får anden behandling. • Hjertesygdom. Inegy nedsætter risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde, operation for at øge blodgennemstrømningen til hjertet eller hospitalsindlæggelse på grund af brystsmerter. Inegy hjælper dig ikke til at tabe i vægt. Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Aktive indholdstoffer:

SIMVASTATIN
EZETIMIB
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Inegy

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted