Bonviva tilhører en medicingruppe, som kaldes bisphosphonater. Det aktive indholdsstof er ibandronsyre.
Bonviva kan ophæve knogletab ved at forhindre yderligere tab af knoglevæv og ved at øge knoglemassen hos kvinder, som tager det, selvom de ikke vil kunne se eller føle en forskel. Bonviva kan formindske risikoen for knoglebrud (frakturer). Reduktionen i knoglebrud er vist for brud i rygsøjlen, men ikke for hoftebrud.
Bonviva er ordineret til dig til behandling af osteoporose (k nogleskørhed) efter menopausen (overgangsalderen), fordi du har en øget risiko for knoglebrud. Osteoporose er en udtynding og svækkelse af knoglerne, som ofte ses hos kvinder efter menopausen. I forbindelse med menopausen ophører kvinders æggestokke med at producere det kvindelige hormon, østrogen, som hjælper med at vedligeholde knoglerne.
Jo tidligere en kvinde når menopausen, jo større er risikoen for knoglebrud ved osteoporose.
Andre forhold, som kan øge risikoen for knoglebrud er:
x for lidt kalk og vitamin D i kosten x rygning eller for meget alkohol x ikke nok gåture eller anden vægtbærende aktivitet x osteoporose i familien
En sund livsstil vil desuden hjælpe dig til at få mest ud af behandlingen. Dette inkluderer:
x at spise en varieret kost med et stort indhold af kalk og vitamin D.
x at gå ture eller udøve anden vægtbærende aktivitet.
x at undgå rygning og for meget alkohol.