Propolipid tilhører en gruppe af lægemidler, som kaldes generelle bedøvelsesmidler. Generelle bedøvelsesmidler anvendes for at fremkalde bevidstløshed (søvn), så kirurgiske indgreb eller andre procedurer kan udføres. De kan også anvendes for at sløve dig (så du bliver søvnig, men ikke sover helt).
Propolipid 20 mg/ml anvendes til:
• at fremkalde og vedligeholde generel bedøvelse hos voksne, unge og børn over 3 år.
• at sløve patienter over 16 år, som får kunstigt åndedræt i intensiv behandling.
• at sløve voksne, unge og børn over 3 år under diagnostiske eller kirurgiske procedurer, alene eller i kombination med lokale eller regionale bedøvelsesmidler.