Information om(Ferrer)

Remodulin

Pris
DKK 24212.40
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Hvad Remodulin er

Det aktive stof i Remodulin er treprostinil. Treprostinil tilhører en gruppe lægemidler, der virker på samme måde som naturligt forekommende prostacykliner. Prostacykliner er hormonlignende stoffer, der reducerer blodtrykket, ved at de gør blodkarrene slappe, hvorved de udvider sig, hvilket får blodet til at løbe lettere. Prostacykliner kan også være med til at forhindre blodet i at danne blodpropper.

Hvad Remodulin anvendes til

Remodulin anvendes til behandling af idiopatisk eller arvelig pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos patienter med moderate symptomer. Pulmonal arteriel hypertension er en tilstand, hvor blodtrykket i blodkarrene mellem hjertet og lungerne er for højt, hvilket medfører kortåndethed, svimmelhed, træthed, besvimelse, palpitationer eller unormal hjerterytme, tør hoste, smerter i brystet samt hævede ankler eller ben. Remodulin gives i reglen som en kontinuerlig subkutan (under huden) infusion. Nogle patienter kan blive ude af stand til at tåle dette på grund af lokale smerter og hævelse på stedet. Om nødvendigt vil din læge beslutte, om Remodulin kan gives ved kontinuerlig intravenøs (direkte i en blodåre) infusion med indsættelse af et centralt venekateter (slange), der er forbundet med en ekstern pumpe eller, afhængigt af din sygdom, en kirurgisk implanteret pumpe under huden i maven (abdomen). Din læge vil fastslå den bedste fremgangsmåde i dit tilfælde.

Hvordan Remodulin virker

Remodulin sænker blodtrykket i lungearterien ved at forbedre blodgennemstrømningen og reducere belastningen på hjertet. Forbedret blodgennemstrømning giver mere ilt til kroppen og nedsætter belastningen på hjertet, hvilket får hjertet til at fungere mere effektivt. Remodulin letter de symptomer, der forbindes med PAH, og gør det lettere for patienter med nedsat aktivitetsevne at motionere. Lægen kan have givet Dem Remodulin for noget andet. Følg altid lægens anvisning.

Aktive indholdstoffer:

Treprostinilnatrium
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Remodulin

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted