Tapin indeholder to aktive stoffer, der hedder lidocain og prilocain. Disse stoffer tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes for lokalanæstetika (lokalbedøvende midler).
Tapin virker ved at gøre hudoverfladen følelsesløs i en kort periode. Cremen anvendes på huden inden visse medicinske indgreb. Tapin medvirker til, at du undgår smerter i huden, men du kan stadig mærke tryk og berøring.
Voksne, unge og børn
Tapin kan anvendes til at gøre huden følelsesløs inden:
• Indstik af en kanyle (hvis du eksempelvis skal have en indsprøjtning eller have taget en blodprøve).
• Mindre hudoperationer.
Voksne og unge
Tapin kan også anvendes:
• Til at gøre kønsorganerne følelsesløse inden:
- En indsprøjtning
- Medicinske indgreb, såsom fjernelse af vorter.
Brug af Tapin på kønsorganerne skal foregå under opsyn af en læge eller sygeplejerske.
Voksne
Tapin kan også anvendes til at gøre huden følelsesløs inden:
• Rensning eller fjernelse af beskadiget hud i forbindelse med bensår.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.