Stocrin, der indeholder den aktive substans efavirenz, hører til den antiretrovirale medicingruppe, som kaldes non-nukleoside reverse transkriptasehæmmere (NNRTI). Det er en antiretroviral medicin, som bekæmper humant immundefektvirus (hiv)-infektion ved at reducere mængden af virus i blo- det. Det anvendes af voksne, unge og børn, der er 3 år eller derover.
Din læge har ordineret Stocrin til dig, fordi du har en hiv-infektion. Stocrin, taget sammen med anden antiretroviral behandling, nedsætter mængden af virus i blodet. Det vil styrke dit immunsystem og nedsætte risikoen for at udvikle sygdomme, der er forbundet med hiv-infektion.