Bicalutamid Sandoz tilhører en gruppe lægemidler, som kaldes antiandrogener. Det påvirker nogle af de mandlige kønshormoners virkningsmekanismer.
Bicalutamid Sandoz anvendes til behandling af prostatacancer. Det anvendes enten
• alene til behandling af ’lokalt avancerede’ tumorer, eller
• i kombination med andre lægemidler til behandling af ’avancerede’ tumorer. Det kan f.eks.
kombineres med kirurgisk kastration eller lægemidler, som reducerer kroppens androgenniveau.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.