Det aktive stof i Miktosan er tamsulosin. Dette er en alfa-1-receptorblokker, der nedsætter evnen til at stramme musklerne i blærehalskirtlen og urinrøret. Herved bliver urinrøret, der løber igennem blærehalskirtlen, mindre snævert, og urineringen bliver lettere. Derudover nedsætter det vandladningstrangen.
Miktosan anvendes til mænd til behandling af symptomer i de nedre urinveje forårsaget af en godartet forstørrelse af blærehalskirtlen. Sådanne symptomer kan omfatte vandladningsbesvær (ringe vandladningsstrøm), drypning, vandladningstrang og hyppig vandladning om natten og om dagen.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.
Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.