Det aktive stof i PABAL er carbetocin. Det ligner et stof kaldet oxytocin, som naturligt produceres i kroppen for at få livmoderen til at trække sig sammen under fødsel.
PABAL bliver anvendt til at behandle kvinder, der lige har fået et barn.
Efter fødsel trækker livmoderen hos nogle kvinder sig ikke sammen hurtigt nok. Dette øger sandsynligheden for, at de vil bløde mere end normalt. PABAL får livmoderen til at trække sig sammen og mindsker hermed risikoen for blødning.