Octreotide Pfizer er et syntetisk stof, som er udviklet fra somatostatin, som er et naturligt forekommende hormon hos mennesker. Det hæmmer virkningen af visse hormoner, som f.eks.
væksthormon. Fordelene ved Octreotide Pfizer frem for somatostatin er, at det virker stærkere, og at virkningen varer længere.
Octreotide Pfizer bruges:
• ved akromegali, en sygdom, hvor kroppen producerer for meget væksthormon. Normalt kontrollerer væksthormon væksten af væv, organer og knogler. For meget væksthormon fører til forstørrede knogler og væv, især i hænder og fødder. Octreotide Pfizer nedsætter markant symptomerne på akromegali, som omfatter hovedpine, voldsom svedproduktion, følelsesløshed i hænder og fødder, træthed og ledsmerter.
• til at lindre symptomer, der skyldes visse tumorer (svulster) i mave-tarmkanalen (f.eks.
karcinoide tumorer, VIPomer, glukagonomer, gastrinomer, insulinomer). Ved disse sygdomme er der en overproduktion af visse specifikke hormoner og andre relaterede stoffer i mave-tarmkanalen eller bugspytkirtlen. Overproduktionen forstyrrer kroppens naturlige hormonbalance og resulterer i forskellige symptomer, som f.eks. ansigtsrødme, diarré, lavt blodtryk, udslæt og vægttab. Behandling med Octreotide Pfizer hjælper med at kontrollere disse symptomer.
• til forebyggelse af komplikationer ved operation i bugspytkirtlen. Behandling med Octreotide Pfizer hjælper med at mindske risikoen for komplikationer (f .eks. bylder i maven, betændelse i bugspytkirtlen) efter operation.
• t il behandling af blødning fra bristede varicer (åreknuder) i spiserøret eller mavesækken hos patienter med cirrose (kronisk leversygdom) og for at beskytte mod, at det igen begynder at bløde. Behandling med Octreotide Pfizer hjælper med at kontrollere blødning og nedsætter behovet for blodtransfusion.
• til behandling af hypofysetumorer, der producerer for meget thyroidea-stimulerende hormon (TSH).
For meget thyroidea-stimulerende hormon fører til hypertyroidisme.
Octreotide Pfizer bruges til at behandle personer med hypofysetumorer, der producerer for meget thyroidea-stimulerende hormon (TSH):
- når anden behandling (operation eller strålebehandling) ikke er egnet eller ikke har virket;
- efter strålebehandling for at dække overgangsperioden, indtil strålebehandlingen bliver fuldt effektiv.