Losartan tilhører en medicingruppe, der er kendt som angiotensin II-receptorantagonister.
Angiotensin II er et stof, der dannes i kroppen, og som binder sig til receptorer i blodkarrene og får dem til at trække sig sammen. Dette medfører en stigning i blodtrykket. Losartan forhindrer, at angiotensin II binder sig til disse receptorer, hvilket får blodkarrene til at slappe af og dermed sænker blodtrykket.
Ancozan anvendes til:
• at behandle forhøjet blodtryk (hypertension) hos voksne samt børn og unge i alderen 6- 18 år.
• at behandle patienter med kronisk nedsat hjertefunktion, når lægen finder behandling med særlige lægemidler, der kaldes angiotensinkonverterende enzymhæmmere, uegnet (ACE-hæmmere, medicin til at sænke blodtrykket). Hvis din nedsatte hjertefunktion er blevet stabiliseret med ACE-hæmmere, behøver du ikke at skifte til losartan.
• patienter med både højt blodtryk og en fortykkelse af hjertevæggen, hvor Ancozan kan nedsætte risikoen for slagtilfælde ("LIFE"-indikationen).
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.
Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.