Quetiapine Teva indeholder det aktive stof quetiapin. Dette tilhører gruppen af lægemidler, som kaldes antipsykotika.
Quetiapin kan bruges til at behandle flere sygdomme, som f.eks.:
• Bipolar depression: Du føler dig ked af det, eller du kan føle dig deprimeret, have skyldfølelse, mangle energi, miste appetitten eller have svært ved at sove.
• Mani: Du kan føle dig meget opstemt, opløftet, ophidset, begejstret eller hyperaktiv eller have dårlig dømmekraft, herunder aggressiv eller destruktiv opførsel.
• Skizofreni: Du kan høre eller fornemme ting, der ikke er der, tro på ting, der ikke er sande eller føle dig usædvanlig mistroisk, nervøs, forvirret, have skyldfølelse, være anspændt eller deprimeret.
Din læge vil muligvis fortsat ordinere quetiapin til dig, selv om du får det bedre.