EVICEL er en vævsklæber med fibrin fra mennesker. Det leveres i en pakning med to hætteglas, der hver indeholder 1 ml, 2 ml eller 5 ml opløsning (henholdsvis humant fibrinogen og humant trombin).
En applikator og tilhørende spidser leveres separat. Fibrinogen er et koncentrat af koagulerbart protein og trombin er et enzym der får koagulerbart protein til at størkne. Når de to stoffer i hætteglassene blandes, størkner de derfor med det samme. EVICEL påføres hos voksne for at dæmpe blødninger og siveblødning under og efter operationer.
EVICEL kan anvendes ved karkirurgi og ved operationer, der udføres i området mellem tarmen og den bageste bugvæg. EVICEL kan også anvendes som støtte til vandtæt lukning af hjernehinden (duramater) under neurokirurgi, når andre kirurgiske teknikker er utilstrækkelige. Det dryppes eller sprayes på snitfladen af væv, hvor det danner et tyndt lag, der forsegler vævet og/eller stopper blødningen.