Pramipexol STADA indeholder det aktive stof pramipexol og tilhører en gruppe af lægemidler kendt som dopaminagonister, der stimulerer dopaminreceptorerne i hjernen. Stimulation af dopaminreceptorerne udløser nerveimpulser i hjernen, som hjælper med til at kontrollere kroppens bevægelser.
Pramipexol STADA bruges til:
Behandling af symptomer på primær Parkinsons sygdom hos voksne. Det kan bruges alene eller i kombination med levodopa (et andet lægemiddel til behandling af Parkinsons sygdom).