Innovair er en inhalationsspray, opløsning under tryk med to aktive indholdsstoffer, som inhaleres gennem munden og overføres direkte til lungerne.
De to aktive indholdsstoffer er beclometasondipropionat og formoterolfumaratdihydrat.
Beclometasondipropionat tilhører en gruppe af lægemidler kaldet glukokortikoider, der virker betændelseshæmmende ved at dæmpe hævelse og irritation i lungerne.
Formoterolfumaratdihydrat tilhører en gruppe lægemidler kaldet langtidsvirkende bronkodilatorer. De afslapper musklerne i luftvejene og gør det lettere at trække vejret.
Tilsammen letter disse to indholdsstoffer vejrtrækningen ved at lindre symptomer såsom kortåndethed, hvæsen og hoste hos patienter med astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjælper også med at forebygge symptomer på astma.
Astma
Innovair bruges til regelmæssig behandling af voksne patienter med astma, hvor:
• astmaen ikke er tilstrækkeligt behandlet med inhaleret glukokortikoider og korttidsvirkende bronkodilatorer eller
• hvor astmaen er velbehandlet med både glukokortikoid og langtidsvirkende bronkodilatorer.
KOL
Innovair bruges også til behandling af symptomer ved svær KOL hos voksne. KOL er en langtidssygdom i luftvejene og lungerne, som oftest skyldes tobaksrygning.