Strefen indeholder flurbiprofen. Flurbiprofen tilhører en gruppe af lægemidler, som kaldes non- steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID). Disse lægemidler virker ved at ændre den måde, hvorpå kroppen reagerer på smerte, hævelse og høj temperatur. Strefen bruges til kortvarig lindring af symptomer på ondt i halsen såsom ømhed, smerter og hævelser i halsen samt synkebesvær hos voksne og børn over 12 år.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre efter 3 dage.