Phoxilium hører til gruppen af hæmofiltrater og indeholder calciumchloriddihydrat, magnesiumchloridhexahydrat, natriumchlorid, natriumhydrogencarbonat, kaliumchlorid, dinatriumfosfatdihydrat.
Phoxilium bruges på hospitaler under intensiv behandling til at rette op på kemiske ubalancer i blodet, der skyldes nyresvigt.
Behandlingerne skal ved hjælp af kontinuerlig dialysebehandling fjerne ophobede affaldsstoffer fra blodet, når nyrerne ikke virker.
Phoxiliumvæsken anvendes især til at behandle kritisk syge patienter med akut nyresvigt som har:
• en normal koncentration af kalium i blodet (normokaliæmi) eller
• en normal eller lav koncentration af fosfat i blodet (normal eller hypofosfatæmi).
Phoxilium kan også bruges i tilfælde af lægemiddelforgiftning eller forgiftning med stoffer, der kan dialyseres eller filtreres.