Det aktive stof i Rivastigmin Stada er rivastigmin.
Rivastigmin tilhører en gruppe af præparater, der kaldes kolinesterasehæmmere. Hos patienter med Alzheimers demens eller demens som følge af Parkinsons sygdom, dør visse nerveceller i hjernen, hvilket resulterer i lave niveauer af neurotransmitteren acetylcholin (et stof, som bruges af nervecellerne til at kommunikere med hinanden). Rivastigmin virker ved at blokere de enzymer, der nedbryder acetylcholin:
acetylcholinesterase og butyrylcholinesterase. Ved at blokere disse enzymer kan Rivastigmin Stada medvirke til, at acetylcholin-indholdet øges i hjernen, hvilket hjælper med at reducere symptomerne på Alzheimers sygdom og demens forbundet med Parkinsons sygdom.
Rivastigmin Stada anvendes til symptomatisk behandling hos voksne patienter med mild til moderat svær Alzheimers demens, en fremadskridende hjernesygdom, der gradvis påvirker hukommelse, åndsevner og adfærd. Rivastigmin Stada kan også anvendes til symptomatisk behandling af mild til moderat svær demens hos voksne patienter med Parkinsons sygdom.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse end angivet i denne indlægsseddel.
Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.