Paroxetin Orion tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes selektive serotonin genoptagshæmmere (SSRI’ere), som er lægemidler mod depression.
Paroxetin Orion bruges til behandling af:
- Depression (svære depressive episoder)
- Tvangstanker og tvangshandlinger (obsessiv-kompulsiv forstyrrelse - OCD)
- Panikangst med eller uden agorafobi (f.eks. angst for at forlade eget hjem, gå i forretninger eller angst for offentlige steder)
- Socialfobi (overvældende angst for eller undgåelse af sociale hverdagssituationer)
- Generaliseret angstlidelse (en mere vedvarende og konstant angst, hvor en kronisk nervøs bekymring er fremtrædende)
- Posttraumatisk stress-syndrom (angst som følge af en traumatisk oplevelse).
Lægen kan have givet dig Paroxetin Orion for noget andet. Følg altid lægens anvisning.