Vagifem® indeholder estradiol
• Estradiol er et kvindeligt kønshormon.
• Det tilhører gruppen af hormoner, der kaldes østrogener.
• Det er præcist det samme som det estradiol, der produceres i kvindens æggestokke.
Vagifem® tilhører en gruppe af medicin, der kaldes vaginal hormonsubstitutionsbehandling (HRT).
Det anvendes til lindring af symptomer på overgangsalderen i skeden, såsom tørhed og irritation. I medicinsk sprog kaldes dette atrofisk vaginitis. Det skyldes et fald i østrogenniveauet i din krop. Dette sker naturligt efter overgangsalderen.
Vagifem® virker ved at erstatte østrogenet, der normalt produceres i kvinders æggestokke. Det opsættes i skeden, så hormonet frigives, hvor der er behov for det. Dette kan lindre ubehag i skeden.
Erfaring med behandling af kvinder over 65 år er begrænset.