Det aktive stof i Leuprorelin Sandoz (leuprorelinacetat) tilhører en gruppe af lægemidler, der hæmmer visse kønshormoner.
Leuprorelin Sandoz påvirker hypofysen (kirtel med forbindelse til hjernen) og medfører en kortvarig stimulering og derefter en hæmning af dannelsen af de hormoner, der styrer dannelsen af kønshormoner i testiklerne.
Det betyder, at koncentrationerne af kønshormoner falder, og at de forbliver på samme niveau under den fortsatte behandling. Efter ophørt behandling med Leuprorelin Sandoz vender koncentrationen af hypofyse- og kønshormoner tilbage til det normale niveau.
Leuprorelin Sandoz anvendes til symptomatisk behandling af fremskredne, hormonafhængige tumorer i prostata (prostatakarcinomer).
Leuprorelin Sandoz anvendes også til behandling af lokalt fremskredne og lokaliserede hormonafhængige tumorer i prostata i kombination med eller efter strålebehandling.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.