Information om(Stada)

Montelukast "Stada"

Pris
DKK 105.95
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Montelukast STADA er en leukotrienreceptor-antagonist, der blokerer visse stoffer (leukotriener) i kroppen. Leukotriener forårsager forsnævring og hævelse af luftvejene i lungerne. Ved at blokere leukotrienernes virkning kan Montelukast STADA mindske astmasymptomer og hjælpe med at kontrollere astmaen. Din læge har foreskrevet Montelukast STADA til behandling af dit barns astma og til at forhindre astmasymptomer om dagen og om natten. • Montelukast STADA er til behandling af patienter i alderen 2 til 5 år, der ikke er tilstrækkeligt behandlet på deres nuværende medicin, og som har brug for yderligere behandling. • Montelukast STADA kan også anvendes som behandling i stedet for kortikosteroider som inhalation til patienter i alderen 2 til 5 år, som ikke for nylig har taget kortikosteroid tabletter mod deres astma, og som har vist, at de ikke er i stand til at anvende kortikosteroider som inhalation. • Montelukast STADA hjælper også til at forebygge forsnævring af luftvejene ved fysisk aktivitet hos patienter i alderen 2 år og ældre. Din læge vil beslutte, hvordan dit barn skal anvende Montelukast STADA afhængigt af symptomerne, og hvor alvorlig astmaen er.

Hvad er astma?

Astma er en kronisk lungesygdom. Særlige kendetegn for astma er: • Forsnævring af luftvejene som gør vejrtrækningen besværlig. Denne forsnævring kan ændres som reaktion på forskellige forhold. • Følsomme luftveje som reagerer på mange ting, for eksempel cigaretrøg, pollen, kold luft eller fysisk aktivitet. • Betændelse i luftvejene; det vil sige, der opstår hævelse af luftvejene. Symptomer på astma er: Hoste, hvæsende vejrtrækning og trykken for brystet.

Aktive indholdstoffer:

MONTELUKASTNATRIUM
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Montelukast "Stada"

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted