Esomeprazol Mylan indeholder en medicin, der hedder esomeprazol. Esomeprazol er en ”protonpumpehæmmer”, som virker ved at nedsætte mavens produktion af syre.
Esomeprazol Mylan anvendes til behandling af følgende:
Voksne og unge i alderen 12 år og derover
• Gastroesofageal reflukssygdom (GERD). Det er, når syre fra maven stiger op i spiserøret og giver smerter, betændelseslignende tilstand og halsbrand.
• Mavesår eller sår på den øverste del af tarmen, der er inficeret med bakterien Helicobacter pylori. Hvis du fejler dette, kan din læge også ordinere antibiotika for at behandle infektionen og tillade såret at hele.
Voksne
• Mavesår forårsaget af non-steroid antiinflammatorisk medicin (NSAID). Esomeprazol Mylan kan også anvendes til at forebygge mavesår, hvis du tager NSAID.
• For meget mavesyre forårsaget af en vækst i bugspytkirtlen (Zollinger-Ellisons syndrom).
• Som opfølgende behandling, efter behandling med intravenøs esomeprazol, for at forebygge ny blødning fra mavesår.